torsdag den 16. september 2010

Musikministeren indtager taburetten

Ved en lille virtuel reception tidligere på ugen blev Musikminister Sternberg indsat og takkede de tilstedeværende med en både bevæget og kontant tale:

Kære kolleger, departementchefer, spindoktorer, embedsmænd og trofaste støtter.

Jeg er stolt over at være blevet leder af af Danmarks bedste ministerium og har tænkt mig at udnytte regeringsmagten til det yderste, med bud på hvad der kan inspirere jer alle derude bag skærmene til et bedre og mere givende musikliv.
Nyt eller gammelt er mindre interessant i denne sammenhæng. Det vigtigste er, at det vil berige jeres liv udover enhver fatteevne.

Tag ikke fejl. Inspirationsministeriet er ikke resultat af demokrati og lange velmenende meningsudvekslinger på tværs af barrierer. Nej, det er et benhårdt topstyret diktatur, hvor alle vi ministre kender vores plads... altså på den fede måde. For jeg er stadig en folkets mand og tager imod enhver form for bidrag fra mine trofaste støtter.

Men nok ord herfra. Her er min indsættelsgave til jer:

Tidligere på året udgav Wild Nothing det glimrende album 'Gemini', som bl.a. rystede sommerhittet 'Summer Holiday' af sig. Nu er de så på banen igen med en decideret fremragende coverversion af det gamle Kate Bush nummer 'Cloudbusting'

Gud bevare musikken!
Gud Bevare Inspirationsministeriet!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar